Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Babysalmesang 2021

Onsdage kl. 10.00 til 10.45, starter 1. september i Magleby Kirke

Der er et begrænset antal pladser, tilmeldingsfristen er mandag 23. august. Skriv til kirkesanger Anne Pedas på anne@pedas.dk eller ring på telefon 20 40 89 98.

Babysalmesang starter op i Magleby - Holtug sogn, og vi starter i Magleby Kirke onsdag 1. september i et forløb på 10 gange (efterårsferie i uge 42).

Babysalmesang er en intens og musikalsk oplevelse i kirken for babyer (3 - 10 mdr.) og deres forældre/bedsteforældre, og alle kan være med. Du behøver ikke at være god til at synge for at deltage, for dit barn synes nemlig, at netop din stemme er den dejligste i verden.

Med sang og rekvisitter skaber vi sammen en musikalsk oplevelse, hvor de smås sanser stimuleres. Kirkens smukke rum danner ramme om en tryg og rolig oplevelse, hvor nærvær er i centrum.

Babysalmesang er også en fin mulighed for at få genopfrisket eller lært salmer, der også kan bruges som godnatsange derhjemme.

Efter sang og leg er der mulighed for et glas saftevand eller en kop the.