9 Læsninger

De 9 læsninger en en kirkelig tradition hvor vi samler sindet før julen. Medlemmer af menigheden læser 9 tekster op fra Bibelen, spændende fra Skabelsen til Jesu fødsel

 

De 9 læsninger i Holtug kirke d. 11 december 2018.

Aspirata Vocalis er et kor under Køge Musikaftenskole, som blev stiftet i 2007 og tæller 25 korsangere.

Koret synger fortrinsvis klassiske korværker, årstidens sange og salmer og har et bredt repertoire indenfor disse genre.

Siden 2009 har koret rejst udenlands hvert andet år og rejserne er gået til Tønsberg, Norge - Tallinn, Estland og tre gange til England, Cambridge, York og Winchester. 

I 2019 tager koret til Thüringen i Tyskland, hvor de besøger flere byer, hvor Johann Sebastian Bach har virket som organist og kapelmester bl.a. Arnstadt og Weimar, samt Bach’s fødeby Eisenach. Koret skal synge fire koncerter bl.a. i Bachkirche i Arnstadt.

Ved De Ni Læsninger i Holtug Kirke tirsdag den 11. december kl. 19.30 synger Aspirata Vocalis kendte danske julesalmer, oversatte engelske Christmas Carols bl.a. “Adam Lay Ybounden” som Boris Ord skrev for 100 år siden, da Choirmaster Boris Ord og Dean of King’s, Eric Milner-White arrangerede “A Festival of Nine Lessons and Carols” første gang i King’s College Chapel, Cambridge kort tid efter 1. Verdenskrig sluttede november 1918. 

Denne gudstjeneste er senere kommet til Danmark under navnet “De Ni Læsninger” og i Holtug Kirke leder sognepræst Lone Balle Olesen gudstjenesten. Aspirata Vocalis ledes af Jan Røeboe og koret akkompagneres af Erik Lauge Mikkelsen, organist ved Sct. Nikolai Kirke i Nakskov. 

Programmet kan ses her.

Følg med på hjemmeside og fb

 

Ophavsret: