DÅB

Dåben er indgangen til kirken. Ved dåben bliver du medlem af den danske folkekirke.

Dåb i Magleby og Holtug kirker er en mulighed for alle med bopæl i sognene og alle, der på anden måde har tilknytning til kirken og sognet, f.eks. har boet i et af sognene på et tidspunkt eller har nære pårørende, der bor i et af sognene.

Der er mulighed for dåb til alle søndagsgudstjenesterne og 1. lørdag i hver måned kl 10 eller kl.12 i enten Magleby eller Holtug kirke.

Dato for dåben aftales med sognepræsten. Hertil oplyses i god tid inden dåben også barnets navn samt navne og adresser på mindst to og højest fem faddere. Barnets gudmor/gudfar (den der bærer barnet ved døbefonten) kan tælles med som fadder, dog ikke hvis det er en af forældrene, der bærer barnet.

Inden dåben skal forældrene kontakte præsten for at aftale tidspunkt for dåbssamtale.

Læs mere om reglerne for navne under navneændring eller  "fødsel, faderskab og navngivning" eller på  Ankestyrelsens hjemmeside.
 

Ophavsret: