VIELSE/BRYLLUP

For at blive viet i en kirke skal mindst én af parterne være medlem af Folkekirken.

For at blive viet i kirken skal desuden mindst én af parterne bo i sognet eller have tilknytning til kirken

 

 

Dato og tidspunkt for vielsen aftales med præsten - dog tidligst ét år inden vielsen.

For at man kan blive gift, SKAL der foreligge en prøvelsesattest. Den fås ved at udfylde en ægteskabserklæring på
www.borger.dk.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en prøvelsesattest kun er gyldig i fire måneder.

Udover prøvelsesattesten skal præsten have oplyst navne og adresser på to vidner, der skal være fyldt 18 år og være tilstede ved vielsen. 

Inden vielsen mødes parret med præsten til en samtale.

 

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Det er muligt at få en kirkelig velsignelse af sit ægteskab, f.eks. hvis man er gift på rådhuset.
Dato og tidspunkt aftales med præsten